Verdensbogugen


Verdensbogugen bliver fejret i landets boghandlere, hvor børn mellem 8-12 år kan hente en gratis udgave af årets udvalgte bog.

Verdensbogugen er en international begivenhed. I Danmark er den arrangeret af Boghandlerforeningen, og det er 7. gang, at Verdensbogugen fejres.

Verdensbogugen er skabt for at stimulere børns læselyst – og i sidste ende fremme forståelse, tolerance og dialog. Politikere og fagfolk har i årevis været bekymrede over, at børn læste mindre og mindre. Men en undersøgelse fra Børn og Unges Læsning 2021 viser, at børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017. Børns lyst til at læse for sjov falder dog, jo ældre de bliver. Til gengæld er læselysten mere stabil, når børnene læser for at lære noget, viser undersøgelsen.

Verdensbogugen er en prioriteret indsats fra Boghandlerforeningen, da foreningens medlemmer ser sig selv som vigtige i udbredelsen af læsekultur blandt Danmarks børn og unge.

Fakta om Verdens Bogdag: Gammel catalansk tradition
Verdens Bogdag den 23. april, indstiftet af Unesco i 1995, bygger på en catalansk tradition, hvor dagen fejres ved at forære en blomst og en bog til en, man holder af.  Verdens Bogdag markeres i lande som Sverige, Spanien, England, Tyskland og Norge. I Danmark fejres Verdens Bogdag i en hel uge.